Quantcast
Channel: historie3z
Viewing all articles
Browse latest Browse all 6

Europa 1776-1914

0
0

I perioden 1776-1914 forekom følgende store verdenshistoriske begivenheder:

- Den amerikanske uafhængighedserlæring (1776)

- Oplysningstiden (1690-1800)

- Den franske revolution (1789-1799)

- Den industrielle revolution (1750-1850)

- Imperialismen (1870-1914)

Den amerikanske uafhængighedserklæring


I 1775 startede uafhængighedskrigene. Denne krig var en krig mellem Storbritannien og de 13 britiske kolonier. Krigen startede fordi kolonierne ønskede at være uafhængige af Storbritannien. I 1778 gik Frankrig ind i denne krig, hvorefter Spanien i 1779 også gik ind i krigen. Dette gjorde de fordi de ønskede England svækket, hvilket medførte at England mistede deres 13 kolonier.
Dette førte til at USA lavede uafhængighedserklæringen i 1776, hvilket førte til USA’s uafhængighed i 1783. Uafhængighedserklæringen byggede på menneskets rettigheder. Den er inspireret af Rosseau og John Locke.
Da USA efter krigene skulle lave deres forfatning lavede de en forfatning som var demokratisk, hvilket betød at de europæiske modstandere af enevælden blev glad for denne tanke.

Oplysningstiden

Verdenshistorien kan beskrives som et svingende pendul, der svinger mellem lyse og mørke tider. Oplysningstiden strækker sig groft sagt fra 1700-1800 og kan beskrives som en lys tid. Kendte filosoffer som Montesquieu, Voltaire, John Locke og Immanuel Kant kom frem med hver deres meninger om mennesket og samfundet. Ideen med oplysning var at oplyse folket. Dog ikke i den form at give viden, men derimod at give interessen for at skaffe viden. ”Vov at være vis” var et motto for tidsperioden. I perioden var der generelt et antroprocentristisk syn, dvs. mennesket var i centrum. Den gennerelle tanke var, at mennesket er rationelt. Alle er født lige og med ens rationalitet. Det, der adskiller mennesker derefter, er deres mod til at anvende deres medfødte rationalitet. Den udbredte oplysning gav anledning til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter som kirken og kongemagten. Der skabtes åbne forummer til diskussioner og debatter. Disse spørgsmålstegn gav anledning til flere revolutioner, heriblandt den franske revolution.

Den franske revolution:

Den franske revolution 1789.

Gejstligheden og adelen skulle ikke betale skat og var forbeholdt retten til vigtige embeder. De var omkring 350.000 personer der var adelen og 120.000 var gejstlige. Den anden stand var befolkningen som skulle betale skat. Der var derfor spændinger mellem stænderne. Bønderne var sure på herremændene fordi de skulle betale halvdelen af deres indtægt til herremændene. Borgerskabet skulle modsat adelen som sagt betale skat og havde ikke ret til vigtige stillinger. At borgerne ikke havde ret til de vigtige embeder betød også at de ikke havde en politisk indflydelse. Det at borgerne skulle betale skat betød at de havde set sig sure på kirken og kongen over at de høje skatter som var årsag til at de levede på et eksistensminimum.

Den franske revolution var således en revolution der startede på baggrund af økonomisk krise hos borgerne og deres mangel på politisk indflydelse. Den politiske tanke var bygget på liberalistiske tanker, nemlig en persons frihed og rettigheder. Det var således ytringsfrihed og forsamlingsfrihed der var grund elementerne som førte til at magten politisk set skulle ligge hos folket. Den økonomiske del var også liberalistisk, den byggede på at de skulle laves om på samfundet så det ikke længere var feudalsk men at økonomien skulle laves om således at der kom en økonomisk aktivitet (fri prisdannelse) som skulle fremme velstanden i samfundet. Det var altså hovedsageligt borgerskabet der stod for dette.

Underklassen der støttede den og således også opgøret mod enevælden mente at der yderligere skulle laves om på fordelingen af de forskellige goder i samfundet således at det ikke længere kun var adlen der havde goder men også almindelige borgere. Der skulle også laves bedre sociale vilkår for underklassen i samfundet.

På grund af at Frankrig var i stor gæld i 1788 efter nogle krige var kongen i krise. Han ville ikke øge skatterne for bønderne men han ville heller ikke tvinge adelen til at betale skat fordi de holdt fast i deres privilegier.  Dette førte til at kongen indkaldte til stænderforsamling der skulle løse dette problem, hvilket samtidig betød at enevælden var brudt. Dette betød så at borgerskabet kunne få lagt pres på kongen til at gennemfører nogle reformkrav. Disse krav gik ud på at fjerne de privilegier adelen havde og give befolkningen del i politikken således at de også kunne have del i magten.

I 1789 den 17. juni stemte stænderne og blev enige om at samlingen var en nationalforsamling. Dette var et brud med enevælden og det stændersamfund der var. Denne nationalforsamling erklærede at de skulle lave en forfatning for Frankrig. Fordelingen i forsamlingen der stemte var 568 fra borgerskabet, 300 adelige og 300 gejstlige.

Der blev efter dette oprør i byen. Kongen havde samlet tropper i Paris for at bruge magt mod forsamlingen der var oprørsk. Dette betød så at nationalforsamlingen var splittet mellem kongens magt og det folkelige oprør. Dette udnyttede forsamlingen ved at lægge pres på kongen ved hjælp af oprørende.

Dette nåede sit maksimum den 14. juli 1789 da oprørende stormede Bastillen, som var et fængsel. Dette angreb på fængslet skulle ses som et symbol, da det var kongens fængsel. Fængslet var et symbol på folkets undertrykkelse af kongen.  Dette satte kongen i en svær position. Han havde valget mellem at sætte tropper ind mod oprørerne eller at godtage nationalforsamlingen. Han valgte at godtage nationalforsamlingen hvilket betød at revolutionen havde opnået sit mål.

Illustration (uafhængighed):

(13 kolonier England ejede).

Illustration (fransk revolution):

(tegneserie af forløb)

Industrialiseringen

I løbet af 1700-tallet kom flere videnskabelige gennembrud frem og nogle ledte bl.a. til udviklingen af dampmaskinen, der kom frem omkring 1712. Udviklingen af den tog dog en del år og den blev almindeligt udbredt omkring 1800-tallet. Udviklingen af dampmaskinen betød en kæmpe effektivisering af industrien. Transport blev meget bedre, både over land og over hav, og der opstod maskiniserede fabrikker i byerne, hvilket medførte en enorm øget produktion af stort set alt. Der opstod mange nye arbejdspladser i forbindelse med de nyopførte fabrikker, hvilket medførte en urbanisering, hvor mange, der før boede på landet, nu flyttede ind til byen, da der her var stor chance for arbejde.

En industrialisering kræver flere forudsætninger for at kunne opstå; arbejdskraft, kapital, råvarer, teknologi og marked, dvs. købere af de producerede varer. Industrialiseringen startede i England i slutningen af 1700-tallet. På dette tidspunkt opfyldte Englænderne de ovenstående krav; dampmaskinen var udviklet i England, hvilket medførte urbanisering, hvilket vil sige de havde den nødvendige arbejdskraft. England var daværende tidspunkt en stormagt på den globale scene og var førende indenfor kolonier, hvilket vil sige de havde den tilstrækkelige kapital. Da de havde kapitalen i orden kunne de importere de nødvendige råvarer. Hele Europa var på daværende tidspunkt på vej fremad, dvs. handel med de øvrige europæiske lande ikke var et problem. En anden grund til den øgede industrialisering var en enorm befolkningstilvækst i tidsperioden 1750-1870, hvilket medførte yderligere arbejdskraft. Da først industrialiseringen var begyndt, gik det hurtigt. Der skete effektiviseringer indenfor skibsfart, der blev opbygget et jernbanenetværk, der opstod arbejdspladser i massevis. Alt i alt gik alt fremad i rivende fart. Inden for produktion så man meget hurtigt en markant stigning. Bare det at gå fra håndværk til industri inden for tekstilproduktion betød rigtigt meget. Denne udvikling sås over hele linjen.

Ovenfor ses en tabel, der viser overgangen fra håndværk til industri indenfor bomuldstekstilproduktion. Den viser ikke bare, at de, der var før lavede håndværk gik over til industrielt arbejde, men også at den stigende befolkningstilvækst medførte større arbejdskraft og dermed større produktion.

Denne tabel viser tydeligt betydningen af industrialiseringen i England. Man kan se, at produktionen for alvor tager fart omkring århundredeskiftet og stiger herefter eksponentielt.

Den store succes betød utrolig meget for englændernes position som verdensmagt, men i løbet af 1800-tallet begyndte man at kunne forudse en truende overbefolkning, og man begyndte derfor at kigge udad efter kolonier, hvilket ledte frem til imperialismen.

Imperialismen

Gennem 1800-tallet anlagde store lande i Europa og USA de fleste kolonier i Asien, Afrika og Amerika. De begyndte at besætte hele landområder. Den mest indlysende grund var, at man ville skaffe sig økonomisk og politisk magt i verden, og imperialismen var en ”bare” en ideologi. De europæiske lande samt USA så det som en pligt at civilisere ”de vilde”, ”de barbariske” og ”de andre”. Et andet formål var at udbrede kristendommen. Man besatte de andre lande for deres skyld, og deraf kommer ”Den hvide mands byrde”.

England, Frankrig og Holland havde kæmpet om USA siden 1600-tallet. Danmark havde også kolonier, såsom Guldkysten i Ghana, Trankebar i Indien og de Vestindiske Øer i Caribien (St. Croix, St. Jan og St. Thomas). Trekantshandlen i 1700-tallet og 1800-tallet havde den funktion, at man bl.a. kunne få sukker, tobak, råbomuld fra Amerika, hvilke blev sejlet til Europa og derfra videre til Afrika med våben, ammunition, spiritus, bomuld m.m. I Afrika foregik forhandlingerne. Varerne blev byttet for guld, elfenben og sidst men ikke mindst, slaverne, som blev sejlet til Amerika. Ved hjælp af denne trekantshandel tjente de europæiske lande godt. Da industrialiseringen kom, var det ikke længere handelsvarer men råvarer, som man havde brug for. Før kunne man for det meste nøjes med at have sine kolonier ude ved kysten, men nu var man nødt til at trænge længere ind i landene, hvor råvarerne var, og det var nemmere for handelsmændene at transportere varerne ud til kysten. Det var nu nødvendigt for stormagterne at underlægge sig og have kontrol med enorme landområder.

På illustrationen ovenover ses kolonimagternes besættelsesområder rundt i verden, og farverne symboliserer de individuelle landes magt i form af koloniserede landområder. Som det ses, var Storbritannien, Spanien, Portugal og Frankrig de magter, som havde besat rimelig store dele af verden.

Analyse af Rudyard Kiplings ”The White Man’s Burden”

1)      Hvem har produceret kilden? Hvor? Hvornår?

”Hvid mands byrde” er et digt, som er skrevet af den engelske forfatter og digter Rudyard Kipling (1865-1936) i 1899.

2)      Hvem er den produceret til?

Digtet er til amerikanerne, som tog deres første skridt til at blive en imperialistisk nation ved at sætte sig i besiddelse af bl.a. Filippinerne under William McKinleys regering, og den spansk-amerikanske krig i 1899 resulterede i, at Amerika overtog kontrollen over de spanske besiddelser i Stillehavet og Caribien.

3)      Hvilken type (af tekst) er det?

Det er et digt.

4)      Hvad er indholdet af kilden? Hvad er formålet med den?

Et euro-centrisk syn på verdenen bliver præsenteret i digtet. Denne opfattelse indebærer, at ikke europæiske landes kulturer blev set som underlegne og underudviklede i modsætning til europæernes. På grund af denne overlegenhed er den hvide mand ”tvunget” til at styre mindre udviklede nationer, så de andre nationer kan opnå kulturel udvikling. Kolonimagterne sørger for, at ”de andre” tilpasser den vestlige levevis, kultur og dermed finder deres plads i verdenen.

Det kan menes, at ”den hvide mands byrde” er et forsøg på sartirisk at svække imperialisme, men det kan også fortolkes således, at Rudyard Kipling virkelig har troet på det gode i imperialismen, og han så det som de riges pligt at hjælpe de fattige, uanset om de fattige bad om hjælp eller ej, hvilket kan underbygges med citatet fra strofe 2 linje 7-8:

”At søge andres Fordel

Og skaffe dem Gevinst”

Den sidste strofe linje 2-4 viser på den anden side en negativ side af den hvide mands byrde:
”Læg Barnedrømmen bort –

Om Lauren let i Hænde

Og Æren uden Tort.”

Barnedrømmen kan forstås som den nemme sejr, da Lauren refererer til laurbær kransen, som var et symbol på sejrherre fra oldtiden. De skal glemme alt vedrørende drømmen om den nemme sejr og æren uden krænkelse. Det er først efter en masse barske år, at de kan komme til deres mål.

Formålet med digtet er at informere USA om de vilkår, som en kolonimagt får, når det har underlagt sig andre landområder.

5)      Hvad kan den bruges til at sige noget om? Har afsenderen en bestemt grundholdning/ideologi? Argumenteres der for/mod denne i kilden? (=tendens)

Han var også kendt for at forsvare britisk imperialisme som en måde, hvorved den vestlige verden beskyttede kolonilandene imod deres egne indbyrdes krige og korruption. Da den vestlige verden var teknologisk og økonomisk overlegen, var den moralsk forpligtet til at hjælpe andre lande, hvilket han udtrykte i begrebet “Den hvide mands byrde”.

6)      Er der brugt særlige virkemidler?

Gentagelse af sætning i starten af hver strofe:

”Saa løft en hvid Mands Byrde”

Der lægges vægt på hans titel og budskab, som er, at det er enhver hvid mands pligt at hjælpe de underudviklede, de fattige og belære dem om den vestlige kultur, så de kan følge den ”rette” levevis.

Han gør brug af symboler, såsom Lauren, hvorfra kommer laurbær krans, der blev givet som et sejrstegn under Romerriget.

7)      Historisk kontekst?

Digtet kan placeres i perioden for imperialisme, som varede fra 1870-1914.

Perspektivering af ”The White Man’s Burden”

Det nedenstående billede af reklamen for Pears’ Soap reklamerer for renlighed som en retfærdiggørelse for deres imperialistiske racisme. Produktet blev i starten af 1900-tallet brugt som et tegn på et vidt udbredt koncept i Europa. Konceptet var ”den civiliserede mission”, som adskillige imperier var på (bl.a. Storbritannien). Produktet blev altså et tegn på det britiske imperium og handel, hvor denne sæbe var et symbol for fremgang og udvikling.

Imperialismen var en kamp om territorier og især Tyskland, som ellers ikke havde den store interesse for kolonier indledningsvis, førte en anderledes kolonipolitik, som skabte uoverensstemmelser med flere europæiske lande. Dette medførte en isolering af Tyskland på den europæiske scene og var en delårsag til begyndelsen af 1. verdenskrig.



Viewing all articles
Browse latest Browse all 6

Latest Images

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

HANGAD

HANGAD

MAKAKAALAM

MAKAKAALAM

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Vimeo 10.6.2 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.2 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.1 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.1 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.0 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.0 by Vimeo.com, Inc.

Re:

Re:





Latest Images

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

HANGAD

HANGAD

MAKAKAALAM

MAKAKAALAM

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Vimeo 10.6.1 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.1 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.0 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.0 by Vimeo.com, Inc.

Re:

Re:

Re:

Re: